|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
05/12/2008
Der er mange eksperter, der har markante meninger om IT Factory og den fantastiske historie, der bare synes at blive bedre og bedre dag for dag. Og selvom jeg ikke er ekspert (i noget som helst ;-)), så vil jeg alligevel tillade mig at reflektere over forløbet.
Hvis man ved noget om software-markedet og de tendenser, der har været dominerende de sidste år, så ved man også, at ITF’s succes ikke kunne være mulig. Her har vi en IBM partner, der baserer deres forretning på Lotus Notes - et produkt, der har været døende siden starten af 2000. Vækst på denne platform er efter min mening en umulighed.
Teoretisk kunne man naturligvis have forestillet sig, at det var lykkedes at lave en SaaS-løsning (Software as a Service), hvor platformen var irrelevant. Men det ville ikke have givet store spring i omsætningen fra periode til periode, men derimod jævnt stigende omsætning - gerne hurtigt, men ikke i ryk. Og jeg kender ikke én eneste virksomhed i verden, der har lavet en stor SaaS-løsning på Notes (jeg kender ikke alle virksomheder i verden - men alligevel…)
Så er der regnskabstallene. Her har der været eksperter fremme med beregninger, der skulle vise, at man ikke kunne tjene så mange penge per medarbejder, som tilfældet var i IFT. Det er noget vrøvl, der er baseret på en konsulentlogik. SaaS-leverandører kan godt komme til at tjene meget store beløb per medarbejder - de gør det bare ikke endnu. De mest succesfulde SaaS-leverandører tjener omkring 50.000 kr. per medarbejder - langt fra ITF nøgletal. Så en simpelt konkurrentanalyse ville have vist, at det var ren fantasi.
Så kan vi have alle mulige synspunkter på direktion, bestyrelse, revisorer etc. Det overlader jeg trygt til andre. Men dokumentation er noget, jeg ved lidt om. Hvordan kan man tillade, at der ikke findes et centralt arkiv over alle kontrakter, som bestyrelsen kan få adgang til? Hvordan kan man tillade at der ikke findes et centralt arkiv over alle udestående tilbud, der danner grundlag for store forecast? Det er jo ikke raketvidenskab at etablere et sådant system.
Så hvis jeg skulle give et råd til bestyrelser, så måtte det være at de forlanger at se nogle tilbud og at de forlanger at kunne få adgang til markante kontrakter. Ellers kan man faktisk ikke som bestyrelse varetage sin kontrolfunktion. Og så kan man blive offer for en uhæderlig direktørs manipulationer. 06/11/2008
Og i stedet prøve at forstå eksplosionen i salget af SharePoint licenser. Hvis ikke jeg hører signalerne forkert, så er SharePoint det produkt, der hurtigst har nået astronomiske salgstal hos Microsoft. SharePoint server 2007 nåede ifølge Mircosoft 800 mill. dls. i omsætning sidste år. Og hvorfor så det?
Mit gæt er, at den tætte integration til Microsoft Office, den relativt lave pris (sammenlignet med konkurrenterne) og den relativt lette installation, gøre det til et attraktivt alternativ til langt dyrere alternativer fra EMC og IBM.
Så far so good. Problemet er, at SharePoint kan så meget og kan bruges til så meget. Så hvis vi ikke passer på kommer vi til at gentage det anarki, der opstod, da mange organisationer implementerede Lotus Notes for 10 år siden. Pludselig fandt IT-afdelingerne ud af, at der var bygget 100-vis af lokale applikationer med tvivlsom sikkerhed, tvivlsom datastruktur og tvivlsom sigte på videndeling på tværs i organisationen.
Denne virale spredning af applikationer er skrækscenariet for enhver, der arbejder med viden og Enterprise Content Management. Det giver kæmpe regninger til drift - det samler ikke information i tværgående videnbanker og det gennemhuller organisationens mulighed for at indføre tværgående processer.
Så hvis du arbejder med viden, dokumenter og samarbejde - og I har SharePoint, så har vi nogle erfaringer, vi gerne vil dele med dig om, hvordan I både kan få mere ud af SharePoint og hvordan I undgår anarki. 29/09/2008
Sammen med Microsoft har vi lavet den mest fantastiske ”CO2”-løsning til organisationer, der holder møder med mange sager til behandling. Det er naturligvis politiske organisationer - kommuner, styrelser og departementer - men også bestyrelser og direktioner i større virksomheder.
Og hvordan hænger CO2 og software så lige sammen. Jo, historien er i alt sin enkelthed, at der gennem længere tid har været rivalisering blandt norske kommuner om, hvem der kunne være mest ”grøn”. Og Bergen kommune har deltaget aktivt i denne rivalisering.
Lidt baggrund: Bergen kommune producerer 515.000 ark pr. år til byrådet. Løsningen elimineret behovet for papir til byrådsmedlemmerne. I direkte omkostninger medfører dette en besparelse på 350.000 kroner. 515.000 A4-sider svarer til 2,6 ton papir, som igen repræsenterer 70 træer og 200.000 liter vand. Totalt giver dette en reduktion på 36 ton C02-ekvivalenter – og dette er kun for 20 brugere.
Prøv lige at regne på den miljøbesparelse du kunne have i din organisation, hvis du indførte løsningen - og det må da være oplagt til klimatopmødet i 2009. Jeg tror, jeg ringer til Connie Hedegaard. Hvis du også gerne vil vide mere om løsningen, så drop mig en mail på peter.perregaard@software-innovation.dk 18/09/2008
Jeg deltog i en konference om ESDH 2.0 forleden. Det var nærmest skræmmende så banalt de forskellige leverandører præsenterede deres forslag til løsninger. Fuldstændig basal dokument arkivering med dokumenter i foldere blev forsøgt gjort til en landvinding for kunderne og nationen. Som om vi ikke i de sidste 10 år har haft fil-servere, hvor vi kunne oprette foldere og lægge vores dokumenter ned i disse foldere. Nu kan vi gøre det gennem et lidt smartere brugergrænsesnit - hurra…
Hvor var tanker om fremtidens borgere og medarbejdere? Hvor var tanker om aktindsigt, om kontrol om overholdelse af lovgivning, om produktivitet i processer? I al ubeskedenhed forsøgte jeg at rejse disse spørgsmål - og blandt de blinde er den enøjede jo konge, så jeg kunne jo bare glæde mig over, at mine konkurrenter er så lidt visionære. Når jeg ikke glæder mig over det tydelige teknologiske og tankemæssige forspring min virksomhed har, så er det fordi at det jævne niveau betyder, at for mange kunder stiller for beskedne krav til deres ESDH-infrastruktur.
Sørg nu for at datamodellen ikke bare håndtere dokumenter - det er ikke hvad vi kommer til at gemme i et ESDH-system i fremtiden. Og sørg nu for at din ESDH-løsning kan optræde som en domæne server i en kompliceret IT-infrastruktur. Og tænk nu på, at du skal have dit indhold ud på mange forskellige platforme - du skal være der, hvor dine nye kunder, medarbejdere og borgere findes. Er du klar til ESDH på Facebook?
Bare jeg dog havde bedre konkurrenter! 08/09/2008
I de seneste år er forståelsen for en bredere definition af virksomhedens interessenter vokset frem. At man var nødt til at behandle kunder, medarbejdere og aktionærer ordentligt var ikke til diskussion, men at man som virksomhed også skulle se bredere på interessenterne er kommet rigtigt frem de seneste år.
Mange store virksomheder har taget denne opgave til sig og kan fremvise flotte aktiviteter, der dokumenteres i årsrapporter og på hjemmesider. Her i Software Innovation synes vi, at det var på tide, at vi som en mindre virksomhed forsøgte at finde frem til en model, der kunne implementeres hos os, der gerne vil opføre os ordentligt - men som ikke har størrelse til at have dedikerede teams og store budgetter.
Så i sidste uge startede vi projektet, hvor ledelsen brugte en halv dag på at lave praktisk arbejde på et plejecenter i vores nærområde. Helt konkrete opgaver med havearbejde, opsætning af postkasser hos de enkelte beboere og maling af havemøbler. Jeg har stadig ømme fingre af at være med til at opsætte 70 postkasser på et par timer - men det var en dejlig oplevelse både med ledelsen på plejecenteret, for beboerne og for os i Software Innovation.
Hvis du vil læse mere om initiativet, kan du klikke på nedenstående link - og du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide mere om hvordan CSR kunne implementeres i din virksomhed.
Læs mere her 15/08/2008
Så er de fleste af os tilbage fra den stressende ferie, hvor man skal tilpasse sig ægtefælle og børn. Det bliver dejligt igen at få de trygge rammer på kontoret fyldt med opgaver, man er god til og som giver den daglige tilfredsstillelse. Og så at få familie i mere passende mængder ;-)
Her hos os i Software Innovation glæder vi os til at tage fat på opgaverne. Efter et travlt første halvår med både gode og mindre gode resultater på forskellige områder i virksomheden føler vi os parat til at sætte virksomheden op i et højere gear og hjælpe endnu flere med at få styr på deres informationer og sager. Hovedfokus i de seneste 12 måneder har nemlig været at få en leverance model, der kan sikre, at aftaler overholdes og at kunderne får leveret den løsning, der er specificeret.
Det har krævet en ekstraordinær indsats fra næsten alle i virksomheden at bringe leveranceprocesserne op på et konkurrencedygtigt niveau - men det er lykkedes. Det ser vi i de gennemsnitlige timepriser, der udvikler sig meget tilfredsstillende, i virksomhedens portefølje oversigt som følger fremdrift og kundetilfredshed og i vores egen brug af Information Management løsninger.
Hvis du har lyst til at høre nærmere om, hvad vi har gjort og ved selvsyn konstatere, hvordan resultaterne har været - så skal du være velkommen til at droppe mig en mail på peter.perregaard@software-innovation.dk 11/07/2008
Det kan godt være, at det er fremtidsmusik, men jeg tror nu alligevel, at ESDH-leverandørene er nødt til at begynde at tænke over, hvordan unge mennesker kommunikere med hinanden. For det bliver snart et krav fra brugerne af sagsbehandlingssystemer, at de (brugerne) kan indgå i dialog med unge borgere på disses præmisser.
Når mine teenagedøtre kommunikere med venner, lærere, trænere (og - langsomt - også forældre), så hverken ringer de eller skriver mails. De bruger SMS, forskellige former for Instant Messaging som MSN eller deres sociale netværk som Facebook. Problemer sendes ”i udvalg” og diskuteres, opgaver fordeles (hvem tager hvad med til den næste fest), aftaler indgås, nye medlemmer af netværkene introduceres. De foretager faktisk deres ”sagsbehandling” helt uden at benytte sig at de værktøjer, de fleste af os (langt) over 30 i dag anvender.
Men det substantielle indhold af sagsbehandlingen ligner faktisk meget det, der foregår i borgervendte offentlige institutioner, i fagforeninger og A-kasser, i pensions- og forsikringsselskaber, hvor sager afgøres efter behandling, i boligselskaber og andre med sagsbehandling. Vi modtager en anmodning (kommer du til festen hos Mads i aften?), vi indhenter relevant viden og input (hvem har ellers tænkt sig at komme - jeg vil jo nødig ligne en taber) og vi træffer en afgørelse (jeg kommer, hvis Marie også må komme med).
Forskellen er egentligt blot, at mine døtre er mindre optaget af at kunne dokumentere en rimelig sagsbehandling, at de ikke har behov for at genfinde tidligere afgørelse - det er nemlig personlig sagsbehandling. Så udfordringen bliver at kombinere de værktøjer, de unge mennesker bruger med de krav vi som offentlige myndigheder, medlemsorganisationer eller aktieselskaber naturligvis har til dokumentation for en korrekt sagsbehandling og en effektivitet i anvendelsen af økonomiske midler.
Pointen er, at lige om lidt vil vi (organisationerne) kunne foretage en mere effektiv sagsbehandling samtidig med at vi vil kunne yde en bedre service ved at tænke de unges værktøjer ind i vores IT-infrastruktur. Og det kan tilmed være, at vi kan ansætte nogle af dem, hvis de kan få lov til at arbejde i overensstemmelse med, hvordan de synes, de er mest effektive. Ellers finder de bare et andet job.
Så vi er nødt til at sørge for, at unge mennesker kan komme i kontakt med deres sagsbehandler via MSN og lignende, vi skal kunne fange denne samtale (som i et telefonnotat i dag - vi gider bare ikke skrive det to gange), journalisere det og lade det indgå i sagen.
Og vi kan gøre sagsbehandlingen mere effektiv ved at bruge teknologier omkring sociale netværk til at indsamle partsindlæg i forbindelse med afgørelserne. Igen skal dialogen gemmes - men det behøver jo ikke være lange rapporter for at have relevans for den afgørelse, sagsbehandlingen når frem til.
Hvis ikke ESDH-leverandørene tager denne udfordring alvorligt, så bliver det leverandørerne af de unges personlige ”sagsbehandlingsværktøjer”, der bliver fremtidens leverandør til også de professionelle organisationer.
Hvis du vil have flere eksempler eller diskutere, hvordan du som sagsbehandlingsorganisation kan gøre dig klar - så drop mig en mail - som altid på peter.perregaard@software-innovation.dk
God sommer 04/07/2008
IT branchen har et problem med, at kvinder fra-vælger den. År efter år går med stort set den samme diskussion om, hvordan vi kan gøre os lækre for yngre veluddannede kvinder. Og vi forstår jo helt ærligt ikke helt, hvordan nogen kan fravælge os. Hvilken anden branche har så avancerede former for medarbejdergoder? Og i hvilken anden branche er der større mulighed for at tilpasse sit arbejde både fysisk og tidsmæssigt, så man kan få alle prioriteter til at gå op i en højere enhed?
Der findes ikke en IT-virksomhed med respekt for sig selv, der ikke har frugtordninger, personaleforeninger, sundhedspolitik, alkoholpolitik, stresspolitik, og politik for korrekt adfærd. Og alligevel….
Og der findes ikke en branche med højere gennemsnitlig løn - og der findes ikke en branche med større mulighed for at starte egen virksomhed og tjene kassen eller opnå fuld frihed. Og alligevel….
Branchen har brug for ”kvindelige” egenskaber, siger vi så. Brugerinterface, design, samarbejde skulle være områder, der kunne tiltrække flere kvinder. Og alligevel….
Spørgsmålet er om de utaknemmelige kvinder, der ikke kan indse deres eget bedste, overhovedet fortjener en plads i vores ophøjede branche - eller om der er noget andet galt? Jeg tror det er kundernes skyld.
Kan man forestille sig noget mere nørdet og maskulint (hvis de to ord kan stå i samme sætning) end chips, routere, infrastruktur, databaseoptimering, IP, hardware…
Og se på applikationsområderne: Produktionsplanlægning, økonomistyring, logistiksystemer, krigs- og voldsspil - alt sammen typiske mandsdominerede brancher og fagdiscipliner.
Derfor tror jeg ikke at branchen har et grundlæggende strukturelt problem omkring tiltrækning af kvinder. Men fordi IT naturligt nok har været først i brancher og fagområder, hvor udfaldsrummet var og er relativt begrænset og disse har været og er mandsdominerede, så bliver IT-branchen tilsvarende mandsdomineret. Og i takt med at IT bliver mere sofistikeret og applikationerne mere avancerede, begynder teknologien at vinde indpas i brancher og fagområder, hvor kunderne er kvinder - og vupti, så blev IT-branchen tiltrækkende for en bredere kreds af kvinder. 25/06/2008
For mange år siden - markant flere end jeg bryder mig om at tænke på - fik jeg ansvaret for at bygge en nordisk SW-organisation i IBM. Det var en spændende opgave med et ganske betydeligt forretningsmæssigt potentiale. Der er nok ikke så mange, der er klar over, at dengang for 12 år siden var IBM klart verdens største SW-virksomhed, og nu skulle der skabes organisatorisk fokus, der kunne sikre fortsat vækst.
Jeg brugte lang tid på at forstå de hurtigst voksende store konkurrenter. Var deres portefølje af produkter bedre end IBMs? Var de bedre positioneret, havde de smartere ansatte - hvad var hemmeligheden på deres vækst der stod i modsætning til det svagt faldende SW-salg, vi oplevede hos IBM.
Endelig gik det op for mig: Det, der var det fælles karakteristika ved Microsoft, Oracle, CA, Seibel, til dels SAP og mange andre, var at der var én hovedaktionær, der bestemte. Gates, Ellison, Wang, Tom - imponerende teknologiske og forretningsmæssige ledere. Og det (u)oplyste enevælde gav selskaberne en retning og fart, som professionelle bureaukratier som IBM (og sikkert andre, som jeg ikke har personlige erfaringer med) simpelthen ikke kunne matche.
Og her hvor Bill Gates snart har sidste arbejdsdag i Microsoft, er der måske grund til lige at finde den gamle analyse frem og se hvordan den har det i 2008. For det er jo tydeligt, at det ikke længere er karismatiske enkeltpersoner, der ”ejerleder” de mest indflydelsesrige teknologiselskaber. Det er derimod professionelle ledere med forståelse for balancen mellem selskabets interessenter, der driver de største og mest fremgangsrige selskaber.
Selvom der naturligvis er forskel på strategi, kultur og teknologi er det tydeligt, at Google, Microsoft, Oracle, SAP et al. er blevet til professionelle bureaukratier, der konkurrerer mere traditionelt om kundernes gunst.
Og der er ubetinget en fordel for kunderne. Forudseelige forretninger, der betyder at man som kunde kender strategi og har en mulighed for at planlægge sit samarbejde med leverandøren - og så en underskov af kreative, innovative og aggressive mindre konkurrenter, der hele tiden sørger for at holde de store oppe på mærkerne. En model man har kendt fra andre brancher i mange år. Så, ja, software-branchen er ved at være voksen. 23/06/2008Jeg er passioneret fodboldtilskuer. Fodbold er som forretning - man kan lægge en plan, man kan have en taktik, men i kampens hede må man have spillerne, der evner at tage beslutninger og handle instinktivt rigtigt.
Og de seneste ugers EM har for mig været en meget positiv oplevelse. Fart, offensivt fodbold, driblinger og skud på mål. Størst glæde har jeg haft ved at se det russiske hold. Det er helt markant når man ser nærbilleder af de russiske spillere, at de kan lide at spille fodbold. De er ikke bange for at tabe - de har lyst til spillet, til at arbejde for hinanden og til at vinde.
Her kan vi i IT-branchen på både kunde og leverandør side godt lære af de russiske spillere. At vi bliver lidt mindre bange for at tabe - og lidt mere optaget af at bringe bolden fremad. |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|