|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
02/03/2010
Se nu diskussionen om fodboldbilletter til en kommunalt ansat medarbejder fra KMD. Og at det skulle kunne få forargelsen op i nogen, er en gåde for mig!
En af Danmarks styrker er netop et godt samarbejde mellem den private og offentlige sektor. At vi er gode til at få løsninger implementeret - at der er tillid mellem private og offentlige aktører og at man fordomsfrit kan diskutere, hvilken sektor er bedst egnet til at løse en bestemt opgave.
På det seneste er det som om, der er indledt en heksejagt på de såkaldte ”gaver”, som leverandører stiller til rådighed for offentlige kunder. Men man glemmer, at den offentlige sektor er afhængig af samvær med private aktører - at arrangementer af forskellige art er med til at bygge tillid, netværk og viden, som kan bruges i en senere sammenhæng. At offentlige beslutningstagere har brug for at kende private beslutningstagere og omvendt - og at problemer hurtigere kan ryddes af vejen, hvis man har haft lejlighed til at være sammen under uformelle former. Det har intet med bestikkelse at gøre! Skulle vi ikke få diskussionen ned i et passende leje: Naturligvis skal gaver, rejser, middage eller lignende være af privatøkonomisk insignifikans, men at man sætter sig til en middag betalt af en leverandør under et møde, mødes til en fodboldkamp, en koncert eller deltager i konferencer med fagligt og social indhold vil det være dumt og dyrt at blive forarget over 20/01/2010
Lige så meget potentiale, der er i at tænke ESDH ind i Lean, lige så meget potentiale er der omvendt i at tænke Lean ind i ESDH!
Hvad bør man så ud fra en Lean-tankegang være særlig opmærksom på, før man implementerer ESDH? Først og fremmest handler det om at minimere og helst eliminere de spildaktiviteter, som hæmmer processens flow, fx overleveringer, opfølgning, søgning, ventetider, fejl og uensartet opgaveløsning.
Samtidig skal man være opmærksom på sin organisatoriske struktur og for eksempel nedbryde silo-organisationens funktionsopdelte enheder, der hver især kun ejer en delmængde af den samlede proces og derfor typisk ikke tænker i tværgående effektivitet og slutkunden. Endelig skal man afklare præcist, hvilke metadataregistreringer der skal gennemføres, da dette bliver afgørende for, hvilke data om processen der kan måles og styres på.
Udgangspunktet for at tage afsæt i Leanprincipper er forskelligt, alt efter om man har eller ikke har ESDH i forvejen. Står man over for at skulle indføre ESDH, er det en oplagt anledning til at tænke ens processer og organisering fra bunden ved hjælp af Lean.
Har man derimod allerede ESDH-understøttede processer, handler det i stedet om at tage stilling til, hvorvidt de underliggende processer og arbejdsdelinger er hensigtsmæssige. Det kan også overvejes at udbygge sin it-understøttelse med workflow og sagsstyring baseret på Lean-principperne om opgavestyring.
Der er store potentialer i at tænke Lean og ESDH sammen. Ved at udmønte Leans effektiviseringsprincipper kan ESDH øge procesflowet og fjerne en række af de spildfaktorer, som typisk er med til at hæmme effektiviteten i en proces. Leanprocesser giver simpelthen mulighed for at udnytte styrkerne i digitalisering og ESDH fuldt ud. Samtidig kan anvendelsen af Leanprincipperne sikre det nødvendige flow i processerne, så man får mest muligt ud af sin ESDH-investering, enten før man implementerer ESDH eller som led i et "Lean-serviceeftersyn" af ens nuværende ESDHunderstøttede processer. 30/09/2009
Der er brugt mange penge på Web-baserede initiativer både i private og offentlige institutioner i de seneste år. Dette til trods så ser det ud som om fremskridt inden for e-government er gået noget i stå i de seneste år. Det kan ikke længere imponere, at man kan sende en ansøgning, finde en information, bestille en tid eller indtaste en selvangivelse. Der skal mere til.
Borger centreret e-government må tage mulighederne i sociale teknologier og flytte applikationerne der hen, hvor brugerne findes. Ellers bliver løsningerne marginaliseret og investeringen ikke rentabel. Et eksempel på en god ide, der ikke rigtig flyver er e-boks. Godt tænkt, at jeg kan modtage alle mulige skrivelser og gemme dem centralt og sikkert. Men hvor tit kommer jeg lige på e-boks? Nej, vel. Og dermed bliver det ikke muligt at skabe sammenhængende produktivitetsskabende processer for hverken afsendere eller modtagere af skrivelser. Få applikationen ud der, hvor jeg findes i forvejen, så skulle I bare se anvendelse, innovation og smarte processer.
Når Danmark for tiden slås med urimelig lav produktivitetsfremgang på trods af, at vi er et af de lande, der investerer mest i teknologi og har én af de mest IT-kyndige befolkninger, så hænger det sammen med, at der ikke tænkes tilstrækkeligt i end-to-end processer. Det giver ikke produktivitet i en offentlig forvaltning, at jeg kan sende en mail i stedet for et brev - tvært i mod. Det giver kun produktivitet, hvis man fjerner manuelt arbejde ved at knytte systemer og processer sammen. Det kræver, at man i forretningen holder fokus på alle kommunikations- og service-kanaler og sørger for at optimere brugen.
E-government 2.0 skulle gerne give svaret på, hvordan vi øger produktivitet i den offentlige sektor - jeg tror at svaret ligger i at tænke tilstedeværelse og sammenhæng. Hvis du vil diskutere dette, drop mig en mail på peter.perregaard@software-innovation.dk 30/06/2009
Sommeren står for døren, og jeg håber du kommer til at nyde den!
Der er sket rigtig meget i løbet af det sidste års tid i Software Innovation, som jeg har lyst til at dele. Dels fordi vi er stolte over, hvad vi har opnået - og dels fordi det kunne være, at du havde forslag eller spørgsmål, som du gerne ville af med.
Det er en fantastisk transformation, som vi har været igennem.
Vi havde før i tiden svært ved at tjene penge. Det har vi ikke længere. Vi har mange projekter i udsigt, og søger derfor pt. nye stærke medarbejdere. I juni måned har vi øget antallet af ansatte med mere 15% - dette midt i en finanskrise.
Vi har fået styr på vores projekter ved at indføre en moderne projektmodel, som bygger på nogen af markedets bedste principper; Microsoft Solution Framework og Prince2. Og vi har fået alle vores projektledere certificeret.
Samtidig har vi fået professionaliseret vores udviklingsafdeling i Norge og outsourcet dele til Indien. Det har medført, at vi nu har 2 skarpe dokumenthåndteringsprodukter, som udnytter Microsofts Sharepoint teknologi. Et med sagshåndtering og et uden. Det er klart, at disse intuitive produkter selvfølgelig har hjulpet på efterspørgslen.
Og anerkendelsen kommer både fra vores kunder og partnere. Under vores årlige kundekonference blev vi rost og rost af kunderne. Og på Microsoft’s Worldwide konference for Local and Regional Government solutions i Bilbao vandt Bergen kommune – hvor løsningen baserer sig på vores produkt - prisen for bedste løsning indenfor området Sustainability/Green-IT.
Partnere har også fået øjnene op for styrkerne. Vi har indgået samarbejde med Fujitsu og med ResultMaker i Danmark, men også i Finland, Tyskland, Italien, Holland, og England er der etableret nye partnerskaber. Og det er jo fordi produkterne er særligt interessante, så de kan tjene penge på at afsætte dem.
Et norsk investeringsselskab har selvfølgelig spottet alt dette, og i april blev Software Innovation afnoteret på børsen i Oslo efter at Borea, som de hedder, har opkøbt hele selskabet.
Optimeringen fortsætter. Software Innovation har haft flere underorganisationer, som ikke har beskæftiget sig med kerneforretningen omkring de 2 produkter. Disse aktiviteter er løbende blev solgt fra, så al indsats kan koncentreres om at være et rent softwarehus. Vi står derfor med en strømlinet organisation på nordisk plan. Det gavner både medarbejdere og kunder. Rammerne er tydeligere, og vi kan skabe ekstra værdi for kunderne ved kunne gentage, det vi leverer. Det går hurtigere og er billigere.
Vi har også som organisation valgt at gøre vores bedste til at være ansvarlige både ud ad og ind ad til. Vores Corporate Social Responsibility projekt kom i tv-avisen, da hele ledelsesgruppen gik forrest og hjalp med praktisk arbejde på et plejecenter i Nærum. Internt har vi et tilbagevendende sundhedsprogram, der hjælper til at alle er i bedst mulig ”topform”.
Sikke en rejse. Og vi bliver ved!
Jeg håber, du er blevet lidt klogere på, hvad vi går og laver. Hvis der er noget af ovenstående, som kræver uddybning, er spændende eller interessant, så ring til mig, drop mig en mail på peter.perregaard@software-innovation.dk , eller kom til et af vores arrangementer.
Med dette ønsker jeg dig endnu engang en god sommer – jeg ved, at jeg kommer til at nyde den!
25/06/2009
Når historiebøgerne om finanskrisen i 2008-10 skal skrives, er jeg ikke i tvivl om, at man vil finde, at de virksomheder og organisationer, der kom gennem krisen som vindere, vil vise sig at være de virksomheder, der foretog massive investeringer i at få mere teknologi ind i deres produkter, processer og beslutninger.
Vi kan vel allerede se tegningerne - bilproducenter, der ikke har investeret i teknologi, men blot produceret gammeldags benzinslugende køretøjer går ned og overtages af selskaber med en teknologisk vision for en bedre fremtid. Eller medievirksomheder, der ikke har forstået, at indhold skal være digitalt, at papir var tidligere tiders teknologi og at printannoncering ikke giver en meningsfuld dialog med kunderne går ned til fordel for Facebook, Twitter, Google og andre globale mediavirksomheder, der helt og fuldstændigt har taget teknologi til sig.
Implikationerne er mange. Med en stadigt stigende anvendelse af teknologi i kommunikationen mellem virksomheder/organisationer og kunder/medlemmer/borgere vil mængden af tilbud stige. Flere informationer, hurtigere feed-back, flere valg vil give mindre brand-loyalitet. Vi er ikke længere afhængige af brands for at træffe hurtige beslutninger - men vil vælge på baggrund af sociale netværk, tilgængelig information om price/performance og objektive sammenligninger. Man er som virksomhed således aldrig bedre og mere konkurrencedygtig end ens sidste produkt eller projekt.
Virksomheder og organisationer er derfor nødt til at markedsføre og sælge på nye måder. Annoncen i avisen giver ikke en samtale med potentielle kunder i din butik - og som konsumenter forventer vi at blive mødt de steder, hvor vi findes. Og man kan lide det eller ikke - men unge mennesker bruger en stadig stigende tid på digitale medier og stadig mindre tid på magasiner og aviser. Så kom nu i gang.
Kampen om talent bliver ligeledes flyttet til den digitale verden - og måden hvorpå vi skaber innovation bliver involverende, kundedrevet og brugerstyret - alt sammen muliggjort af teknologi. Og vinderne er de virksomheder og organisationer, der forstår at investere i teknologi til at reducere omkostninger, skabe dialog med kunder og blive mere effektiv. Vil du vinde på finanskrisen? Invester i teknologi, så du er klar, når kunderne igen er klar til at investere! 15/05/2009
På næste søndag er det blevet maraton tid igen.
Jeg har efter hånden løbet nogle stykker. Og hver gang har været en god oplevelse - uanset hvor ondt det har gjort eller hvor god tiden har været. Det, rent faktisk at gennemføre, hvad man har sat sig for, er en tilfredsstillelse, der får mig til at vende tilbage til udfordringen år efter år.
Det er ikke fordi, det er meget let for mig at komme i form til et så langt løb. Jeg er for kraftigt bygget; jeg holder for meget af både mad og vin; jeg sidder stille hele dagen på arbejdet; jeg arbejder mange timer hver uge; jeg har familie og venner, der forsømmes - der er i det hele taget mange undskyldninger for ikke at gøre det.
Men følelsen af at kunne er det hele værd. Det er sætte sig et mål, planlægge hvordan man kommer dertil og så følge den plan for så til sidst at få kontant afregning på om planen og indsatsen har været god nok gør, at jeg tror jeg kommer til at løbe maraton mange år endnu.
Og det er jo heller ikke meget anderledes end at lede en virksomhed. Den skal have et mål; den skal trænes og trimmes; det kan godt gøre ondt engang imellem, men det skal gøres og der er afregning i kundernes tillid og regnskabernes kolde facts. Og når det lykkes bliver jeg lige så ”høj”, som når målstregen passeres i maratonløbet. 19/03/2009
Når man følger diskussionen om udbetaling af bonus til ledende medarbejdere i den amerikanske forsikringsvirksomhed AIG kan man godt undre sig lidt over hvilken planet ledelsen befinder sig på.
Amerikanerne og europæerne har haft meget forskellig tilgang til begrebet ”god virksomhedsledelse”. Mens amerikanerne har valgt lovgivning med mange detaljer, hvor man naturligvis ikke kan forudse alle forholdene på lovgivningstidspunktet, så har europæerne valgt en række anbefalinger til processer for god ledelse.
Det er oplagt, at når det offentlige - og dermed os som skatteydere - skal bistå virksomheder i en krisesituation, så bliver det legitimt at stille mere faste krav for, hvad der forlanges af virksomheder (private og offentlige) i relation til deres ledelsesprocesser. Vi vil som offentlige ”aktionærer” stille krav om at ledelse har forholdt sig til risici, at ledelsen formelt har evalueret kompetencer og honorering, at lovgivning om personfølsomme oplysninger er overholdt for blot at nævne nogle få.
Efter min mening er den europæiske tilgang til implementering af ”god ledelse” langt mere perspektivrig end den amerikanske. Det er simpelthen mere fornuftigt at rammestyre end at detaljestyre et så kompliceret område. Men hvis vi vil undgå politisk detaljestyring om lønninger, bonusordninger, risikorapportering, bestyrelsessammensætninger, sikkerhedsforanstaltninger og andre ledelsesmæssige områder, så er vi som virksomheder og organisationer også nødt til at tage vores ansvar alvorligt.
Vi bør derfor se grundigt på vores interne processer i bestyrelser og direktioner og sikre, at der er afsat både tid, penge og teknologi til at dokumentere, at ledelsen tager sit ansvar om ”god virksomhedsledelse” alvorligt.
WEB 2.0 er blevet en stor fordel for de virksomheder og organisationer, der har anvendt teknologien og tankesættet. Mon ikke Eurosox 2.0 kunne blive en lige så stor fordel for de fremsynede? Drop mig en mail på peter.perregaard@software-innovation.dk
26/01/2009
I denne uge har Dorte Toft et team om offentlige udbud og det offentliges brug af IT. Det er godt igen at få diskuteret, hvordan vi kan bruge vores fælles penge på den mest effektivt måde - og det slutter naturligvis aldrig, for det kan altid gøres bedre.
Men netop nu er der faktisk grund til at tænke rigtigt efter, hvilke offentlige IT-investeringer, der skal foretages både for at forbedre produktiviteten i den offentlige sektor og for at bruge disse investeringer til at sætte gang i den danske økonomi.
Infrastruktur kan det ofte være vanskeligt at få retfærdiggjort gennem traditionelle investeringsanalyser, fordi fordelene kommer efter hånden som løsningerne anvender infrastrukturen, men .com tiden har lært os, at det at bygge infrastruktur kan give meget produktivitet i den efterfølgende periode. Og mens .com tiden var en investering i infrastruktur baseret på luftige forretningsplaner, så ser jeg gerne investeringer i infrastruktur i den finansielle krise for dels at hjælpe erhvervslivet - dels får at lægge fundamentet for øget vækst og velstand, når der igen kommer gang i økonomien, og vi igen kommer til at mangle arbejdskraft.
Udover at fremrykke investeringer i offentlig IT-infrastruktur så kan offentlige IT-projekter hjælpe IT-industrien på en række områder:
a) Salget af KMD er godt for innovation og konkurrence. Dels bliver KMD nødt til at få yderligere fart i sin omstilling fra offentlig til privat virksomhed - dels giver det en række andre virksomheder mulighed for at skabe en forretning på at betjene danske kommuner. Og mens KMD har været tilfreds med at betjene danske kunder, så kan vi håbe at KMDs fremtidige konkurrenter har mod på at skabe internationale virksomheder. Og her kan den offentlige sektor hjælpe. Vi er langt fremme med brugen af IT - og det giver danske virksomheder en mulighed for at lave løsninger med et stort internationalt potentiale. Derfor: Brug krisen til at sætte gang i lokale løsninger, der konkurrerer med KMD og hjælp med til at skabe en bølge af virksomheder, der kan hjælpe kommuner i resten af Europa.
b) Selvom der er skabe elektroniske løsninger, der letter arbejdsgangen både i offentlige og private organisationer, så er der stadig for mange regler og administrative forhindringer. Disse betyder, at vi ikke bevæger os hurtigt nok frem. Jeg har lige købt en lejlighed til min datter - hold da op en masse papir. Det meste regelbundet. Drop forhistoriske regler, tag kalkuleret risiko, stop ”nul-fejls kulturen” og få mest muligt digitaliseret hurtigst muligt.
c) Invester i produktivitetsfremmende applikationer. Hvilke ”capabilities” er det, vi skal have til vores kunder (borgerne) og vores medarbejdere, så de kan blive mest muligt effektive. Og vælg så en hurtig, effektiv vej til målet. Det kan godt være, at man så kommer til at lave nogle af løsningerne om, når den samlede løsningsportefølje foreligger - men so what. Så er man blevet klogere og har haft glæden af løsningen i en periode. Glem de kæmpe store udbud til der, hvor de virkelig er nødvendige - og sæt hurtig produktivitet øverst på dagsordenen
d) Tænk den store tanke! Og sæt midlerne af til at forfølge den. Så vil der opstå forskning, projekter, virksomheder og arbejdspladser, der vil skabe velstand i mange årtier frem. Hvad hvis man havde taget 10% af bankpakken og givet den til universiteter og innovationsmiljøer. Så skulle I bare have set vækst og rigdom!
Hvis du har en ide eller et synspunkt, hører jeg meget gerne fra dig. Drop mig en mail på peter.perregaard@software-innovation.dk
05/12/2008
Der er mange eksperter, der har markante meninger om IT Factory og den fantastiske historie, der bare synes at blive bedre og bedre dag for dag. Og selvom jeg ikke er ekspert (i noget som helst ;-)), så vil jeg alligevel tillade mig at reflektere over forløbet.
Hvis man ved noget om software-markedet og de tendenser, der har været dominerende de sidste år, så ved man også, at ITF’s succes ikke kunne være mulig. Her har vi en IBM partner, der baserer deres forretning på Lotus Notes - et produkt, der har været døende siden starten af 2000. Vækst på denne platform er efter min mening en umulighed.
Teoretisk kunne man naturligvis have forestillet sig, at det var lykkedes at lave en SaaS-løsning (Software as a Service), hvor platformen var irrelevant. Men det ville ikke have givet store spring i omsætningen fra periode til periode, men derimod jævnt stigende omsætning - gerne hurtigt, men ikke i ryk. Og jeg kender ikke én eneste virksomhed i verden, der har lavet en stor SaaS-løsning på Notes (jeg kender ikke alle virksomheder i verden - men alligevel…)
Så er der regnskabstallene. Her har der været eksperter fremme med beregninger, der skulle vise, at man ikke kunne tjene så mange penge per medarbejder, som tilfældet var i IFT. Det er noget vrøvl, der er baseret på en konsulentlogik. SaaS-leverandører kan godt komme til at tjene meget store beløb per medarbejder - de gør det bare ikke endnu. De mest succesfulde SaaS-leverandører tjener omkring 50.000 kr. per medarbejder - langt fra ITF nøgletal. Så en simpelt konkurrentanalyse ville have vist, at det var ren fantasi.
Så kan vi have alle mulige synspunkter på direktion, bestyrelse, revisorer etc. Det overlader jeg trygt til andre. Men dokumentation er noget, jeg ved lidt om. Hvordan kan man tillade, at der ikke findes et centralt arkiv over alle kontrakter, som bestyrelsen kan få adgang til? Hvordan kan man tillade at der ikke findes et centralt arkiv over alle udestående tilbud, der danner grundlag for store forecast? Det er jo ikke raketvidenskab at etablere et sådant system.
Så hvis jeg skulle give et råd til bestyrelser, så måtte det være at de forlanger at se nogle tilbud og at de forlanger at kunne få adgang til markante kontrakter. Ellers kan man faktisk ikke som bestyrelse varetage sin kontrolfunktion. Og så kan man blive offer for en uhæderlig direktørs manipulationer. 06/11/2008
Og i stedet prøve at forstå eksplosionen i salget af SharePoint licenser. Hvis ikke jeg hører signalerne forkert, så er SharePoint det produkt, der hurtigst har nået astronomiske salgstal hos Microsoft. SharePoint server 2007 nåede ifølge Mircosoft 800 mill. dls. i omsætning sidste år. Og hvorfor så det?
Mit gæt er, at den tætte integration til Microsoft Office, den relativt lave pris (sammenlignet med konkurrenterne) og den relativt lette installation, gøre det til et attraktivt alternativ til langt dyrere alternativer fra EMC og IBM.
Så far so good. Problemet er, at SharePoint kan så meget og kan bruges til så meget. Så hvis vi ikke passer på kommer vi til at gentage det anarki, der opstod, da mange organisationer implementerede Lotus Notes for 10 år siden. Pludselig fandt IT-afdelingerne ud af, at der var bygget 100-vis af lokale applikationer med tvivlsom sikkerhed, tvivlsom datastruktur og tvivlsom sigte på videndeling på tværs i organisationen.
Denne virale spredning af applikationer er skrækscenariet for enhver, der arbejder med viden og Enterprise Content Management. Det giver kæmpe regninger til drift - det samler ikke information i tværgående videnbanker og det gennemhuller organisationens mulighed for at indføre tværgående processer.
Så hvis du arbejder med viden, dokumenter og samarbejde - og I har SharePoint, så har vi nogle erfaringer, vi gerne vil dele med dig om, hvordan I både kan få mere ud af SharePoint og hvordan I undgår anarki. |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|