360° Arkiv Aflevering 

Mange myndigheder er i forbindelse med periode- eller systemskift underlagt afleveringspligt af deres arkiver til Statens Arkiver eller et andet §7-arkiv.

Afleveringen er typisk en ressourcetung opgave, da store mængder af information skal valideres og konverteres til et fast defineret arkivformat. En af udfordringerne i opgaven er, at fejl, som er opstået for op til 5 år siden, dukker op til overfladen på et tidspunkt, hvor alle involverede for længst har lagt sagen bag sig. Ved løbende at validere nyligt afsluttede sager, eliminerer man den oftest meget store ressourcemæssige omkostning, det er at gennemgå og rette fejlregistreringer, låste dokumenter, forkerte filformater mv. lang tid efter, at fejlen er påført sagen.

Software Innovations løsning til validering og efterfølgende aflevering af data til Statens Arkiver, 360° Arkiv Aflevering, nedsætter drastisk omkostningen ved aflevering til Statens Arkiver/§7-arkiver. Dette opnås ved løbende at validere nye dokumenter og metadata i henhold til Statens Arkivers forskrifter, samt ved at automatisere afleveringen til det modtagende arkiv i forbindelse med periodeskift.

 

360° Arkiv Aflevering består af 4 moduler

  • 360° ArkivCheck, som gennemløber alle dokumenter i et eksisterende arkiv.
  • 360° ValideringsServer, som løbende validerer, at afsluttede sager overholder forskrifterne
  • 360° ArkivService, som løbende validerer og konverterer dokumenterne i sagen
  • 360° Afleveringsmodul, som foretager den endelige konvertering til det benyttede afleveringsformat