Fujitsu er i dag en af de ledende leverandører af ESDH-løsninger til det danske kommune- og regionsmarked, heriblandt fire af de seks største - København, Frederiksberg, Aalborg og Esbjerg.
Samarbejdet tager sit udgangspunkt i at kombinere Fujitsus eDoc-løsning med Software Innovations 360°-platform, herved skabes et fremtidssikret og moderne produkt til det danske kommune og regions marked. Det kommunale ESDH-produkt bygger på åbne standarder, hvor integration til andre fagsystemer, Microsoft (MS) Office og Outlook leveres i SharePoint.
For Fujitsu indebærer partneraftalen en række fordele. Frem for alt muligheden for at komme til markedet med en moderne kommuneløsning på et langt tidligere tidspunkt en forventet:
’Alsidigheden i 360° vil tilfredsstille de mest krævende dokument- og proceshåndteringsbehov brugerne i den kommunale sektor har. Så i stedet for massive investeringer i selv at udvikle en MS SharePoint baseret eDoc 4.0 fra bunden, kan Software Innovation tilbyde et omfattende, pålideligt, moderne produkt allerede i dag. Samtidig er de store nok samt har ressourcer til at investere i fremtidig produktudvikling
Desuden kan jeg på sigt se spændende internationale perspektiver i samarbejdet mellem Software Innovation og Fujitsu’; udtaler adm. direktør Hans Iakob Estrup, Fujitsu Danmark.
For Software Innovation er samarbejdsaftalen et tiltag mod at blive en ledende software leverandør til det kommunale marked baseret på nært samarbejde med Fujitsu. Fujitsus valg af 360° bekræfter samtidig produktets position, som teknologisk og løsningsmæssig ledende inden for området”, udtaler Peter Perregaard, adm. direktør, Software Innovation A/S.
”Software Innovation opererer i et særdeles spændende marked som er i vækst. Markedet for informationshåndtering er et af de hurtigst voksende i it-branchen. I dag har totalmarkedet for informationshåndtering i Skandinaven en størrelse på ca. 470 millioner euro – i 2011 er dette beregnet til at ligge omkring 650 millioner Euro” afslutter Peter Perregaard.