360° Den Digital styringsreol 

360° Den Digital styringsreol er et produkt udviklet af Software Innovation A/S, og en del af 360° Suiten. Produktet er designet til aktiv anvendelse af LEAN-principperne for styring og overblik i Software Innovations løsningsplatform Public 360°. 

Formålet med den digitale styringsreol er at give alle ESDH-brugere overblik og mulighed for at følge med i sagernes fremdrift, og for at følge op på de frister for opgaverne, som virksomhed beslutter at leve op til. 

Den digitale styringsreol er virksomhedens redskab til sikker processtyring af den samlede sagsportefølje. LEAN handler netop om at sætte virksomheden i stand til at overtage styringen af opgaverne, og Sagsstyringsmodulet er med til at imødekomme dette behov.På denne måde kan den digitale styringsreol også håndtere LEAN-filosofiens budskaber om Kaizen – de løbende forbedringer. 

Sagsforløb er det centrale objekt i 360° Den Digital styringsreol. Et sagsforløb defineres ud fra en række kriterier, som er gældende for sager med samme procesforløb. Er et sagsforløb gældende for en sag, skal sagen følge det forløb, som er fastlagt i opsætningen. Derigennem får brugerne blandt andet informationer om, hvor langt sagen er nået i den forventede sagsbehandling, og om sagen er ved at nå en sagsbehandlingsfrist.

Ved at se på alle sager med samme sagsforløb, eksempelvis brugerens egne sager eller afdelingens sager, tilvejebringes samlet information om status for sagsbeholdningen, og oversigt over belastningsgrader og deadlines.